Phønix & Embla

Mooves & Melodies from the North
Phønix og dansegruppen Embla præsenterer et spændende samarbejde med stærke rødder i den danske og nordiske tradition. Et show, hvor musik og dans komplimenterer hinanden og spiller en lige stor rolle. Med stort kendskab og kærlighed til den traditionelle dans, sang og musik, har Phønix og Embla udviklet en moderne fortolkning af den folkelige tradition i Danmark og præsenterer et show med inciterende rytmer, fejende formationer, smukke toner og kropslig historiefortælling.

Embla
Den prisvindende dansegruppe Embla har eksisteret siden 2007 og består af 10 unge kvinder. Embla ønsker at give publikum en god og mindeværdig oplevelse med traditionel dansk/nordisk folkedans i centrum og tager publikum med ind i en verden, hvor dansens mange muligheder udforskes og sættes på prøve i en blanding af ynde og rock’ende rytmer!
 
 

Video